Logo

Vi hjælper dig med at gøre din boligdrøm til virkelighed

Det kan virke som en uoverskuelig proces at købe og låne til en ny andelsbolig. Vi rådgiver dig gennem alle faser af dit andelsboligkøb. Nedenfor kan du blive klogere på de enkelte faser af dit boligkøb - fra drømmen opstår, til du har nøglerne i hånden til din nye andel.

Familie Lejlighed Flytte

Når drømmen er opstået: Hvilken andelsbolig passer til dine behov? 

Inden du for alvor går i gang med at kigge efter den rigtige andelsbolig, kan det være en god idé at få sat ord på, hvad det er, du har brug for.

  • Hvor stor skal din andelsbolig være?
  • Hvor skal boligen ligge?
  • Skal andelsboligen være indflytningsklar?
  • Køber du gerne et håndværkertilbud, du selv kan sætte dit præg på?
  • Hvor stort et andelsboliglån vil du have?

Overvej dine svar på spørgsmål som disse, så hjælper vi dig med at finde ud af, hvad der rent økonomisk kan lade sig gøre.

Drømmen starter med det rigtige lån til en andelsbolig

Du og din familie har måske kigget efter en andelslejlighed i et stykke tid, og I har nu fundet den rigtige, eller også ved du bare, at du – et stykke tid ud i fremtiden – kunne se dig selv i en ny andelsbolig.

Ligegyldig hvor langt du er i købsprocessen, står vi klar til at hjælpe med en beregning på din andelsbolig, og vi rådgiver dig til at finde den helt rigtige sammensætning på lån, så du kan realisere din boligdrøm med det helt rigtige andelsboliglån, der passer til dig og din familie.

5 skridt til at realisere din nye andelsbolig

Når boligdrømmen efter en andelsbolig starter, er et af de første spørgsmål, de fleste stiller: "Hvor meget kan jeg købe andelsbolig for?".

Hvor meget kan jeg låne til en andelsbolig?

Går du med tanker om at købe en andelsbolig, hjælper vi dig selvfølgelig med at lave en præcis beregning – ligegyldigt om du har fundet en konkret andelsbolig eller blot er interesseret i at finde ud af, hvilke andele du realistisk set kan kigge efter. Som udgangspunkt skal din rådgiver bede om følgende fra dig og din eventuelle ægtefælle eller samlever for at kunne lave en beregning på et godt andelslån:

  • Seneste årsopgørelse og forskudsopgørelse
  • Seneste tre lønsedler
  • Budget

Du kan give os fuldmagt til selv at hente oplysninger om dine skatteforhold, din årsopgørelse og oplysninger om din indkomst. I Netbank kan du nemt lave et budget ud fra dine nuværende indtægter og udgifter. Så regner din rådgiver på dit andelsboliglån. 

Hvis du er førstegangskøber, kan det måske virke overvældende at træde ind på boligmarkedet for første gang. Men du kan gøre jagten på drømmelejligheden nemmere for dig selv.

Ved at afklare dine boligbehov og få overblik over din økonomi kan du søge mere målrettet og derved gøre jagten på andelsboligen nemmere for dig selv.

Søg på nettet og mobilen

Prøv for eksempel: 

  • Nyboligs Søgeagent. På siden kan du nemt indtaste dine søgekriterier og løbende blive informeret, når der er andelsboliger, der matcher dine behov og ønsker. Du finder andelsboliger sat til salg af Nybolig og andre ejendomsmæglere. 
  • Boligsiden.dk. Her kan du se andelsboliger fra forskellige ejendomsmæglere.
  • Totalkredits bolig-app. Appen er udviklet i samarbejde med bolig.dk og giver dig et overblik over ledige andelsboliger i det område, du er interesseret i og et bud på, hvad det koster at låne til en andelsbolig.

Skal du sælge din andelslejlighed?

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp til at sælge din nuværende andelsbolig, inden du køber en ny – du kan blandt andet få hjælp via flere af vores samarbejdspartnere i dit lokalområde.

Hvis Sparekassen Sjælland-Fyn ikke allerede har forhåndsgodkendt andelsboligforeningen, skal vi – for din og vores sikkerhed – vurdere foreningens sundhed og økonomi.

Vi ser blandt andet på:

  • Foreningens lejeniveau på boliger og erhvervslejemål
  • Finansieringsstruktur (er der for eksempel Swap-lån)
  • Vedligeholdelsesudgifter og vedligeholdelsesplan
  • Gældsandel
  • Gældsandel for så vidt angår afdragsfrie lån
  • Uhensigtsmæssigheder i vedtægterne
  • En eventuel ekstern vurdering

Bed andelsboligforeningen om følgende oplysninger:

  • Vedtægter
  • Seneste årsregnskab
  • Referat af seneste generalforsamling
  • Andelsboligforeningens budget
  • Eventuelt vedligeholdelsesplan og -budget

Læs om processen – fra vi har gennemgået købsaftalen med dig til handlen afsluttes og du er klar til at flytte ind i din nye andelslejlighed

Købsaftalen godkendes

Bestyrelsen i andelsboligforeningen skal godkende købsaftalen og dig som køber, inden du kan købe boligen. Vi hjælper dig gerne med kontakt til en af vores samarbejdspartnere, der sørger for, at aftalen også juridisk er i orden.

Købsaftalen underskrives

Du underskriver købsaftalen med forbehold for godkendelse af os og din eventuelle advokat. Når du har underskrevet kontrakten, fungerer den i første omgang som et købstilbud til sælger. Men når sælger underskriver, accepterer vedkommende aftalen.

Når købsaftalen er underskrevet

Når begge parter har underskrevet købsaftalen, skal den berigtiges ved at sælger får sine penge, og du som køber får ejendomsret over boligen. Handlen skal tinglyses for at dokumentere din ret over boligen, og sælger skal indfri de lån i boligen, du ikke skal overtage.

Købesumsgaranti

Vi stiller en købesumsgaranti over for sælgers pengeinstitut, der garanterer, at beløbet bliver deponeret senest på den aftalte dato.

Købesummen indbetales

Købesummen indbetales til foreningen, der fastfryser den i en måned og udbetaler den til sælger eksklusiv  eventuelle beløb, vedkommende skylder foreningen.

Handlen afsluttes

Når du har indbetalt købesummen, og handlen er afsluttet, skal du have udleveret et andelsbevis.

Tillykke! Når købet er gået igennem, kan du kalde dig selv for ejer af en andelsbolig.

Mens du venter på at overtage nøglerne, kan vi sammen gennemgå dine skades- og personforsikringer og tilrette dit budget, så det passer til din nye økonomi.

Har du husket din indboforsikring til din nye lejlighed?

Har du brug for at få justeret dine nuværende eller tegne nye forsikringer af dit indbo, tilbyder vores samarbejdspartner Købstædernes Forsikring en attraktiv indboforsikring.

Læs mere om forsikringer

Husk forsikringen til dig selv og din eventuelle familie?

Har du købt en andelsbolig, der øger dine fremtidige udgifter, er det vigtigt, at vi sammen gennemgår dine personforsikringer. Så sikrer vi os, at du og/eller din eventuelle ægtefælle eller samlever kan blive boende, hvis en af jer skulle blive ramt af en kritisk sygdom, miste arbejdsevnen eller dø.

Ny økonomi - nyt budget

Husk at lægge et nyt budget, der tager udgangspunkt i din eller jeres nye økonomiske situation. Er du førstegangskøber, er der nye udgifter som udgifter til andelsboliglån og forsikringer, der skal ind i budgettet.

Har du husket at melde flytning?

Når du flytter skal du meddele flytning og ny adresse til blandt andet folkeregistret og Post Nord. Gør det i god tid, inden du flytter, så din post lander det rigtige sted.

Meld flytning via Borger.dk.